Ragu' alla bolognese

For at lave en lækker bolognese med masser af smag, er det vigtigt at du ikke kun bruger oksekød da det ikke har så meget smag i sig. Udover oksekød bruger jeg også hakket gris og hakket kalv og gris. Når jeg laver bolognese derhjemme, laver jeg altid en stor potion - så jeg altid har et par portioner i fryseren :)

 Her er mit bud på en god bolognese:

 

Ingredienser:

  • 500 gram hakket oksekød (14-18%)
  • 500 gram hakket kalv og gris
  • 500 gram hakket gris
  • 6 mellem løg, fint hakket
  • 7-10 fed hvidløg, fint hakket
  • 1 helt bundt bladselleri, fint hakket
  • 6 gulerødder, fint hakket
  • Bacon/Pancetta
  • Rødvin
  • Tomatpure dobbelt koncentrat 
  • 400 gram italienske dåsetomater (pelati) 
  • Salt og peber, smag til

Fremgangsmåde:

  1. Skær løg, hvidløg, bladselleri og gulerødder. Steg dem godt møre i en stor gryde.
  2. Tilsæt bacon og 500 gram kød ad gangen, indtil alt kødet har fået farve og er godt stegt.
  3. Tilsæt tomatpuré og pelati. Skyl dåserne med vand og tilsæt gerne ekstra vand i gryden. Tilsæt rødvin efter smag.
  4. Lad det simre i 3-4 timer.

Servering:

  1. Kog spaghetti, og gem noget af pastavandet.
  2. Vend din ragu og spaghetti i det gemte pastavand.
  3. Server med masser af Grana eller Parmesan.
  4. Anbefalet vin: Ripasso Campotorbian fra huset Provolo.

Tag mig gerne på instagram eller facebook, hvis du bruger min opskrift

Boun appetito

Sopra tutto